Gode råd til dig der skal flytte
Det kan være ret udfordrende at skulle klare en flytning alene. Der er mange ting, man skal holde styr på, når en flytning skal koordineres og planlægges. Det handler om at få det hele til at passe, så flytningen bliver mindst mulig stressende.
Under en flytning har man typisk mange ubesvarede spørgsmål. Hvad skal smides ud, hvad skal med, og hvad skal eventuelt opbevares i depotrum i en nærliggende by? Alle de ting og mange andre skal man finde ud af under en flytning.
Hvis din flytning bliver for uorganiseret og stressende, kan det være svært at glæde sig til at skulle flytte et nyt sted hen. I stedet for at glæde sig og føle spænding, vil man bruge tiden på at være frustreret og have følelsen af mistet overblik.
I denne artikel får du derfor nogle gode råd til, hvis du står og skal klare en flytning helt alene – eller i hvert fald uden hjælp fra et flyttefirma.
1. Find din indre planlægger frem
Det er ikke altid, at man har muligheden for at være forberedt på en flytning. Hvis du har, og ved, at du skal flytte nogle måneder i forvejen, kan det være en god idé at starte planlægningen i god tid.
Tænk over hvordan dine ting skal fragtes, om du skal have hjælp fra familien, eller om du skal undersøge leje af depotrum. Det kan også være en god idé at skrive en to-do-liste, som indeholder alt det, som du skal have styr på inden, under og lige efter flytningen.
På den måde holdes alt overskueligt, og du slipper for at frygte, at noget bliver glemt. Midt i en flytning kan det måske være svært at huske at skifte adresse, finde ekstra-nøglen til det gamle eller at opsige internettet.
2. Undersøg leje af depotrum
Dette råd giver måske mest mening, hvis du skal flytte i noget mindre, end det du kommer fra. I sådanne tilfælde kan det nemlig give god mening at undersøge muligheden for leje af depotrum til opbevaring.
Ofte findes der billigere depotum i de mindre byer end i storbyerne. Hvis du bor nær Aarhus, kan du for eksempel leje depotrum i Randers. På den måde sparer du lidt penge på at have dine møbler opmagasineret.
3. Ryd op i dine ting
Hvis du har boet det samme sted i lang tid, er det måske længe siden, at du har fået ryddet ordentligt op i alle dine ting. En flytning er en glimrende mulighed for at få ryddet ud i alt det gamle, så du kan starte på en frisk i det nye.
Når du ved, at du skal flytte, kan du begynde med at sortere alle dine ting. Det er dumt at flytte på noget, der alligevel skal smides ud og samtidig gør du selve flytningen mere overskuelig, når du har organiseret tingene inden du sådan rigtigt går i gang.