Selvgjort.nu
  • Forside
  • Bolig
  • Indretning
  • Have
  • Værksted
  • Om Selvgjort.nu
  • Kontakt os
  • Menu Menu
Røg fra skorsten

Sådan gør du din skorsten mere effektiv og skaber et bedre skorstenstræk

Sponsored

 

Skorstenen er altafgørende for en velfungerende brændeovn. Hvis skorstenen ikke fungerer optimalt, risikerer du, at din brændeovn heller ikke gør det, og det kan medføre en dårlig forbrænding. Det er derfor vigtigt, at din skorsten fungerer som den skal, hvis du vil sikre en ren og effektiv forbrænding i din brændeovn.

I denne artikel kigger vi på, hvorfor det er vigtigt med et godt skorstenstræk, og giver dig samtidig en række gode råd og tips til, hvordan du skaber et bedre skorstenstræk, og gør din skorsten mere effektiv.

Hvorfor er det vigtigt med et godt skorstenstræk?

Der kan være flere årsager til, at trækket i skorstenen ikke fungerer optimalt. Nogle af årsagerne til et dårligt eller manglende træk i skorstenen kan for eksempel være, at skorstenen er for lille, at skorstenen ikke passer til din brændeovn, eller at skorstenen er dårligt isoleret.

Er der er dårligt træk i skorstenen, kan det medføre, at ruden i brændeovnen soder til, at der kommer røg og røglugt i rummet, og at der generelt skabes en dårlig forbrænding. Dette kan både have konsekvenser for miljøet og samtidig være dyrt for din pengepung. Derudover kan et dårligt træk i skorstenen også gøre det sværere at fyre op i brændeovnen og medføre, at brændeovnen er længere tid om at varme op.

Det er derfor vigtigt med et godt skorstenstræk, hvis du gerne vil have en effektiv brændeovn og en god forbrænding uden en masse sod og røggener.

Braendeovn med trae

Sådan kan du forbedre skorstenstrækket

Herunder har vi samlet en række tips til, hvordan du kan gøre din skorsten mere effektiv og forbedre skorstenstrækket, så du får det bedste udbytte af din varme og hyggelige brændeovn.

Tjek skorstenens størrelse

Er din skorsten for lille, kan dette være en af årsagerne til, at trækket i skorstenen ikke fungerer optimalt. Det er vigtigt, at din skorsten har den rette størrelse til at lede sod og røg ud af boligen. Hvis det dårlige træk i skorstenen skyldes, at skorstenen er for kort, kan det således være en god idé at forhøje skorstenen, så den har den rette størrelse til at sikre et optimalt træk.

Renovér med stålforing

Har du investeret i en ny brændeovn, og opdager, at din skorsten ikke kan skabe det fornødne træk, kan det skyldes, at skorstenen ikke passer til din nyerhvervede brændeovn. I det tilfælde kan det være en idé at renovere skorstenen med stålforing. Stålforing er et stålrør, som sættes i din murede skorsten for at skabe et mere optimalt træk, så du opnår en bedre effekt med din brændeovn.

Etablér en isoleret stålskorsten

Hvis din skorsten ikke er tilstrækkeligt isoleret, kan dette være en af årsagerne til, at du ikke opnår et optimalt træk i skorstenen. Her kan det derfor være en god idé at montere en velisoleret stålskorsten. Denne placeres indvendigt i huset, og monteres så den stikker ud fra taget tæt på tagryggen. En isoleret stålskorsten kan særligt også være en god idé, hvis ikke du har en eksisterende skorsten.

Installér en røgsuger

En sidste måde du kan skabe et mere optimalt træk i din skorsten på, er ved at bruge en røgsuger. En røgsuger er et apparat, der monteres på skorstenen for at skabe et bedre træk i skorstenen. Røgsugeren er særligt god, hvis du oplever røg og røglugt i rummet, da den hjælper med at suge røgen fra brændeovnen op i skorstenen og ud i luften udenfor. På den måde undgår du røggener i hjemmet.

https://selvgjort.nu/wp-content/uploads/Roeg-fra-skorsten.jpg 417 736 Redaktionen /wp-content/uploads/logo.png Redaktionen2023-05-15 16:05:542023-06-19 08:00:20Sådan gør du din skorsten mere effektiv og skaber et bedre skorstenstræk
Du ville måske også kunne lide
Braendeovn, gaspejs og biopejs Brændeovn, gaspejs eller biopejs – Hvad skal du vælge?
Brændeovnstilbehør Uundværligt brændeovnstilbehør der forbedrer din brændeovnsoplevelse
Populære
  • Gamle landbrug
    Gamle landbrug er oplagte gør-det-selvprojekter for de...8. januar 2019 - 12:51
  • renovering-af-hus
    Istandsættelse af boligen inden salg: Dette skal du renovere...15. oktober 2020 - 11:58
  • toilet-der-loeber
    Sådan fikser du selv et toilet der løber21. juli 2020 - 12:55
  • tjek-for-utaet-tag
    Utæt tag? Sådan tjekker du og fikser det30. maj 2020 - 11:27
Nye
  • grøn græsplæne have
    5 gode råd til at vedligeholde din græsplæne4. juli 2023 - 13:15
  • Stålskorstene: En omfattende guide til gør-det-selv folket
    Stålskorstene: En omfattende guide til gør-det-selv f...28. juni 2023 - 11:06
  • Udendoers gaspejs
    Brug af gaspejse udendørs: Gode tips og råd til hygge...30. maj 2023 - 14:07
  • Røg fra skorsten
    Sådan gør du din skorsten mere effektiv og skaber et bedre...15. maj 2023 - 16:05
Kommentarer
Tags
Biopejs bolig boligkøb advokat boligsalg brændeovn byg selv ejendomsmægler energi Gaspejs gulvvarme have hundegård hussalg håndværkertilbud køb af ældre bolig miljøvenlig oliefyr renovering af badeværelse Renovering af bolig renovering af ældre bolig Reparation af toilet robotplæneklipper salg selvsalg skorsten tag tilstandsrapport utæt tag varmepumpe varmeregning vin vvs økonomi
© Selvgjort.nu | en del af Reboot Media Beskyttet af UlovligKopiering.dk | Copyright service | Bliv annoncør
Link to: Derfor er en elinstallationsrapport og tilstandsrapport en god idé, når du skal sælge Link to: Derfor er en elinstallationsrapport og tilstandsrapport en god idé, når du skal sælge Derfor er en elinstallationsrapport og tilstandsrapport en god idé, når du...Bygningssagkyndig laver rapport på hus Link to: Brug af gaspejse udendørs: Gode tips og råd til hygge i haven Link to: Brug af gaspejse udendørs: Gode tips og råd til hygge i haven Udendoers gaspejsBrug af gaspejse udendørs: Gode tips og råd til hygge i haven
Scroll to top Scroll to top Scroll to top