Sådan kommer du rotteproblemer til livs

rottebekaempelse

Noget af det flest husejere frygter mest er at få ubudent besøg af rotter. Synet af blot en enkelt rotte inde for husets fire mure kan få langt de fleste boligejere til at rive sig i håret. Derefter vil de fleste nok forsøge sig med enten rottegift eller fælder for at få bugt med problemet.

Udfordringen er blot, at en rotte sjældent kommer alene. Og hvis en rotte har fundet vej ind i dit hjem, er der overhængende sandsynlighed for, at andre af dens lodne venner vil kunne finde samme vej ind i dit hus. Derfor gælder det ikke blot om at udrydde de rotter, der allerede er kommet, men også at forhindre, at nye kommer til.

Mens det I nogle tilfælde kan være ganske synligt, hvor rotterne kommer fra, kan det i andre være sværere at finde deres indgangssted. For selvom rotter typisk holder til nede i kloakkerne, så kan de sagtens finde vej ind gennem rør og afløb.

Få et professionelt syn på dine rør

Tv-inspektion

Netop derfor kan det være nødvendigt at få en professionel til at kigge nærmere på dine rør og kloaker, for at finde frem til det sted, hvor rotterne har fundet vej ind. Ofte skyldes et rotteangreb nemlig, at der er skader eller brud på ledninger eller rør. Brud, som rotterne udnytter som indgang til dit hus.

Får du en professionel kloakmester til at stå for din rottebekæmpelse, kan du dog sikrer, at du får tjekket alle de steder, som du ikke selv har så nem adgang til. Det kan blandt andet ske ved hjælp af TV-inspektion.

Denne teknologi gør det muligt at affotografere dine kloakker og afløb, så du kan finde ud af, hvor eventuelle fejl eller skader er opstået. Derudover kan du bruge disse optagelser, hvis du efterfølgende skal have dækket dine skader af dit forsikringsselskab.

Langsigtet rottebekæmpelse

Får du lukket den umiddelbare indgang til dit hus, er du kommet et langt stykke af vejen. Dog skal du være opmærksom på, at rotter ikke altid finder ind gennem dine rør. Nogle gange kommer de ind fra din have eller gård. Derfor er der en række ting, du kan gøre, hvis du vil undgå at tiltrække rotter.

Det er eksempelvis en dårlig ide at have madaffald stående fremme. Så i stedet for at stille skraldeposen ude for hoveddøren, så smid den i stedet i affaldsspanden med det samme. Så får rotterne ikke færden af potentiel mad.

Derudover skal du være opmærksom, hvis du fodrer fugle i dine have. Rotter er nemlig vilde med korn og kerner, og hvis ikke fuglene spiser op, er rotterne lynhurtigt over den resterende mad. Og finder de først ud af, at der jævnligt bliver fyldt op af denne føde, er de ikke så tilbøjelige til at forlade din matrikel igen. På samme måde skal du være opmærksom, hvis du har kompostbunker i haven. Sørg for kun at smide rå madrester i bunken, og altså ikke rester og kogte grøntsager eller kødrester, da det også vil tiltrække rotterne.

Skulle du alligevel støde på en rotte, er du forpligtet til at kontakte din kommune, uanset om den lodne ven er død eller levende.