Selvgjort.nu
  • Forside
  • Bolig
  • Indretning
  • Have
  • Værksted
  • Om Selvgjort.nu
  • Kontakt os
  • Menu Menu

Opstart af køkkenhaven – sådan får du lækre grøntsager

Sponsored

Der er ikke noget mere tilfredsstillende end at lave mad med råvarer fra egen have. Derfor er det også igen ved at blive mere populært at dyrke sine egne grøntsager ude i haven. Om det er programmer som DR’s Bonderøven, der får danskerne til at se lyset i den danske muldjord er ikke til at sige helt præcist, men det skader nok ikke. Hvis du er en af dem, der drømmer om en mere bæredygtig tilværelse, hvor tingene kommer til at handle mere om ”fra jord til bord” end ”fra køledisk til mikroovn”, kunne du måske også bruge et par tips til, hvordan du kommer i gang. Du behøver ikke være professionel havemand for at lykkes med din køkkenhave!

Vælg den rette placering

Hvor skal køkkenhaven ligge? Afhængigt, naturligvis af, hvor meget plads du har, kan du ligge haven, hvor du selv synes bedst om det. Men et godt råd er, at ligge køkkenhaven inden for synsfeltet – altså et sted, hvor du ofte kigger ud. Selvom den gængse opfattelse er, at her skal prydhaven ligge, så gør det altså havearbejdet nemmere, hvis du hver dag ser din køkkenhave – for er du ikke nær så tilbøjelig til at glemme den.

Vigtigere endnu er, at I ligger køkkenhaven et sted, hvor jorden er god til det. Det må ikke være den plet i haven, der altid tørrer ud først om sommeren. Men det må sandelig heller ikke være den ende af haven, der altid står under 10 cm vand, så snart det har støvregnet lidt. Det skal være et sted, hvor jorden er god til det, og hvor der er tilpas fugtigt uden et stort vandingsbehov.

Desuden må jorden gerne være god til det, hvis I skal spare lidt på jordforbedringen. Jorden må ikke være for lertung eller for sandet. Jo mere muldet jorden er, desto bedre – for det er her, der er næring. Den bedste måde til at afgøre, om jorden er god, er at stikke en finger i den. Simpelthen. Mærk efter om jorden er kompakt og fedtet eller tør og porøs. Køb gerne en pH-jordbundstest, som kan afsløre, om jorden er meget sur eller neutral, der hvor du påtænker at plante. Ikke alle planter kan lide sur jord.

Husk også, at langt de fleste grøntsager trives bedst i fuld sol – så køkkenhaven skal, afhængig af havens størrelse, ligge så den får sol det mest af dagen. Gerne sydvendt, hvis haven ikke er så stor.

Gode planter at starte med

opstart-af-koekkenhaven-saadan-faar-du-laekre-groentsager-tekstbillede-703x336

Hvis du er helt grøn i at dyrke grøntsager, er det bedst at starte med nogen, der ikke kræver så meget af dig. Du skal lige nå at have oplevelsen af succes og tilfredsstillelse, når du første gang serverer egne gulerødder, før du drukner i lugearbejde. Du skal vide, at det er det hårde arbejde værd. Så lad være med at tage munden for fuld. Vent også med at anlægge prangende højbede, før du har prøvet et år med en køkkenhave i fodhøjde.

De bedste planter at starte med, er:

  • Kartofler
  • Gulerødder
  • Rucola
  • Salat
  • Bønner
  • Ærter
  • Porrer
  • Krydderurter som purløg, persille, rosmarin og timian
  • Radiser
  • Rødbeder

Disse er nogle af de mest tilgivende og nemme planter at dyrke. Også løg og hvidløg er nemme at få succes med, men de skal plantes allerede i efteråret, så dem skal man planlægge lidt forud.

Jordbær er naturligvis også nemme at dyrke, ligesom bærbuske som ribs, solbær og stikkelsbær også er en fornøjelse at have i haven. Der går dog, som regel, nogle år, før de giver noget særligt stort udbytte – men de er ventetiden værd. Ønsker i bærbuske, gælder det om at plante det hellere før end siden – om nogle år bliver I nemlig rigtig glade for det.

Tomater, agurker og peberfrugter er også relativt nemme at dyrke, men kræver langt hen ad vejen et drivhus at dyrke dem i. Der findes visse sorter af tomater og agurker, som er såkaldte frilandssorter, der altså godt kan give et pænt udbytte, hvis de lykkes. De kræver dog en del mere opmærksomhed end den køkkenhave, der holder sig under hoftehøjde.

https://selvgjort.nu/wp-content/uploads/Opstart-af-køkkenhaven-sådan-får-du-lækre-grøntsager-bredformat.jpg 430 1500 Redaktionen /wp-content/uploads/logo.png Redaktionen2016-11-08 15:34:132023-06-19 10:32:41Opstart af køkkenhaven – sådan får du lækre grøntsager
Populære
  • Gamle landbrug
    Gamle landbrug er oplagte gør-det-selvprojekter for de...8. januar 2019 - 12:51
  • renovering-af-hus
    Istandsættelse af boligen inden salg: Dette skal du renovere...15. oktober 2020 - 11:58
  • toilet-der-loeber
    Sådan fikser du selv et toilet der løber21. juli 2020 - 12:55
  • tjek-for-utaet-tag
    Utæt tag? Sådan tjekker du og fikser det30. maj 2020 - 11:27
Nye
  • grøn græsplæne have
    5 gode råd til at vedligeholde din græsplæne4. juli 2023 - 13:15
  • Stålskorstene: En omfattende guide til gør-det-selv folket
    Stålskorstene: En omfattende guide til gør-det-selv f...28. juni 2023 - 11:06
  • Udendoers gaspejs
    Brug af gaspejse udendørs: Gode tips og råd til hygge...30. maj 2023 - 14:07
  • Røg fra skorsten
    Sådan gør du din skorsten mere effektiv og skaber et bedre...15. maj 2023 - 16:05
Kommentarer
Tags
Biopejs bolig boligkøb advokat boligsalg brændeovn byg selv ejendomsmægler energi Gaspejs gulvvarme have hundegård hussalg håndværkertilbud køb af ældre bolig miljøvenlig oliefyr renovering af badeværelse Renovering af bolig renovering af ældre bolig Reparation af toilet robotplæneklipper salg selvsalg skorsten tag tilstandsrapport utæt tag varmepumpe varmeregning vin vvs økonomi
© Selvgjort.nu | en del af Reboot Media Beskyttet af UlovligKopiering.dk | Copyright service | Bliv annoncør
Link to: Få styr på værkstedet og skab et frirum Link to: Få styr på værkstedet og skab et frirum Få styr på værkstedet og skab et frirum Link to: Det skal du være opmærksom på ved et håndværkertilbud Link to: Det skal du være opmærksom på ved et håndværkertilbud Det skal du være opmærksom på ved et håndværkertilbud
Scroll to top Scroll to top Scroll to top