Selvgjort.nu
  • Forside
  • Bolig
  • Indretning
  • Have
  • Værksted
  • Om Selvgjort.nu
  • Kontakt os
  • Menu Menu

Installation af varmepumpe – disse ting må du selv udføre

Sponsored

Det er nok ikke gået nogens næse forbi, at vi skal passe på vores klima og miljø. Særligt i dagligdagen, hvor vi kan gøre en forskel, er installation af mere miljøvenlige varmekilder blevet meget udbredt i de danske hjem. Det skyldes, at de netop er langt mere klimavenlige end f.eks. de gammeldags oliefyr.

Men når du har valgt at udskifte dit gamle olie- eller naturgasfyr til eks. en varmepumpe, så kan spørgsmålet ”må jeg selv montere en varmepumpe?” måske dukke op hos dig. Især hvis du er lidt af en gør-det-selv mand.

Om du selv må installere en varmepumpe afhænger af, hvilken type varmepumpe der er tale om; om det er en luft-til-luft eller en luft-til-vand varmepumpe. Det er yderst vigtigt, at du får installeret din varmepumpe korrekt, uanset om du gør det selv eller ej. Så er du sikker på, at du undgår skader, og at den virker korrekt.

Se med i artiklen nedenfor, og find ud af, hvad du selv må gøre, og hvad du skal have en fagmand til.

Det må du selv gøre

Der er lavet generelle regler når det kommer til en installation af varmepumpe. Er du ikke helt sikker på, hvordan enkelte ting skal monteres, er det bedst at rådføre dig med en fagmand, som kan hjælpe og vejlede dig til den bedste montering.

Når vi taler luft-til-luft varmepumper må du rent faktisk selv installere store dele af pumpen. Det drejer sig bl.a. om, at du gerne må opsætte både inde delen og udedelen selv. Du skal dog være opmærksom på, at du ikke må forbinde delene selv, pga. el. Her skal der en autoriseret installatør ind over.

Når du opsætter både ude- og inde del skal du være opmærksom på at få den korrekte placering. Der er lavet retningslinjer for, hvor meget varmepumpen må støje ved skel til naboen, så derfor skal du sikre dig, at dette overholder reglerne. Du bør desuden tænke grundigt over placeringen af inde delen, da denne kan fylde en del i boligen.

Det skal du have en professionel til

Selvom du gerne må sætte både ude del og inde del op selv, må du ikke selv forbinde delene til hinanden. Er der tale om en luft-til-vand varmepumpe må du slet ikke foretage nogen former for montering selv, da der er strenge krav for disse. Her skal du have en autoriseret el-installatør til at opsætte delene samt forbinde dem til hinanden.

Uanset hvor meget handyman du er, kan det godt være en god ide at overveje, om du ikke skal overlade installationen af en varmepumpe til en professionel. Der er nemlig mere at spare ved at lade en professionel gøre arbejdet i stedet, og samtidig vil du slippe for besværet med det selv. Endvidere har du mulighed for at få den bedste service og rådgivning, når du vælger en professionel fagmand til arbejdet. De har stor erfaring i at opsætte varmepumper og ved, hvor og hvordan det vil fungere bedst for din bolig.

Endvidere er du også sikret, hvis monteringen af varmepumpen ikke er i orden. Her vil monteringen nemlig falde tilbage på den autoriserede installatør og ikke dig selv, når du vælger at få en professionel til arbejdet.

 

https://selvgjort.nu/wp-content/uploads/varmepumpe-luft-til-luft-.png 417 736 Redaktionen /wp-content/uploads/logo.png Redaktionen2022-01-10 14:45:282023-06-19 08:15:33Installation af varmepumpe – disse ting må du selv udføre
Du ville måske også kunne lide
installation af varmepumpe Gør din bolig mere miljøvenlig med disse 5 tiltag
grøn varmepumpe Varmepumpe: Hvad skal du vælge?
energieffektivt hus Disse energiforbedringer kan du selv stå for
Populære
  • Gamle landbrug
    Gamle landbrug er oplagte gør-det-selvprojekter for de...8. januar 2019 - 12:51
  • renovering-af-hus
    Istandsættelse af boligen inden salg: Dette skal du renovere...15. oktober 2020 - 11:58
  • toilet-der-loeber
    Sådan fikser du selv et toilet der løber21. juli 2020 - 12:55
  • tjek-for-utaet-tag
    Utæt tag? Sådan tjekker du og fikser det30. maj 2020 - 11:27
Nye
  • grøn græsplæne have
    5 gode råd til at vedligeholde din græsplæne4. juli 2023 - 13:15
  • Stålskorstene: En omfattende guide til gør-det-selv folket
    Stålskorstene: En omfattende guide til gør-det-selv f...28. juni 2023 - 11:06
  • Udendoers gaspejs
    Brug af gaspejse udendørs: Gode tips og råd til hygge...30. maj 2023 - 14:07
  • Røg fra skorsten
    Sådan gør du din skorsten mere effektiv og skaber et bedre...15. maj 2023 - 16:05
Kommentarer
Tags
Biopejs bolig boligkøb advokat boligsalg brændeovn byg selv ejendomsmægler energi Gaspejs gulvvarme have hundegård hussalg håndværkertilbud køb af ældre bolig miljøvenlig oliefyr renovering af badeværelse Renovering af bolig renovering af ældre bolig Reparation af toilet robotplæneklipper salg selvsalg skorsten tag tilstandsrapport utæt tag varmepumpe varmeregning vin vvs økonomi
© Selvgjort.nu | en del af Reboot Media Beskyttet af UlovligKopiering.dk | Copyright service | Bliv annoncør
Link to: Istandsættelse af boligen inden salg: Dette skal du renovere i din bolig inden du sælger Link to: Istandsættelse af boligen inden salg: Dette skal du renovere i din bolig inden du sælger Istandsættelse af boligen inden salg: Dette skal du renovere i din bolig inden...renovering-af-hus Link to: 3 gode grunde til at skifte oliefyret ud Link to: 3 gode grunde til at skifte oliefyret ud 3 gode grunde til at skifte oliefyret ud
Scroll to top Scroll to top Scroll to top