grøn varmepumpe

Varmepumpe: Hvad skal du vælge?

Har man ikke den mindste forstand på varmepumper, kan det være svært at navigere rundt i, samt finde frem til hvilken type man skal investere i.

Skal du vælge en luft til vand-varmepumpe, en luft til luft-varmepumpe, eller en jordvarmepumpe? Hvilke fordele og ulemper er der ved den ene kontra den anden? Spørgsmålene stiller sig i kø, allerede inden du er begyndt. Vi prøver i denne artikel at give dig nogle af svarene.

Hvorfor skal jeg vælge en varmepumpe?

Fælles for alle varmepumper er, at de udnytter jordens ressourcer, og gør det på en miljøvenlig måde. En varmepumpe er derfor, i de fleste tilfælde, en billigere og mere miljøvenlig måde at varme din bolig op på, end traditionel el, gas og olie. Opvarmer du i dag dit hus med el, gas eller olie, er der typisk en besparelse på dine varmeudgifter på op til 50% ved udskiftning til et varmepumpeanlæg.

Luft til vand-varmepumpe

En luft til vand-varmepumpe genbruger den varme, der er i luften udenfor til at varme både boligen og brugsvandet op med. Samtidig er et luft-til vand-varmeanlæg en pladsvenlig løsning, der typisk kun tager 1-2 dage at montere og installere.

Fyrer du i dag med naturgas eller olie vil en luft-til-vand varmepumpe være et godt alternativ, for her er det både miljøvenligt og prisbesparende at en varmepumpe. Vi anbefaler, at du kontakter en fagmand, hvis du er i tvivl om, hvilken løsning der passer til netop dit projekt. Samtidig kan en fagmand også vejlede dig i at finde den helt rigtige løsning til din bolig.

Luft til luft-varmepumpe

Bruger du elvarme i din bolig eller i dit sommerhus, kan luft til luft-varmepumpen være et godt valg. En luft til luft-varmepumpe bruger den varme, der er i den udendørs luft til at varme din bolig op med. Selvom temperaturen er lav udenfor, er luft til luft-varmepumpen stadig effektiv. Dette gør, at en luft til luft-varmepumpe er en energieffektiv, miljøvenlig og prisbesparende løsning til en bolig uden vandbåret varmesystem.

Er du en rigtig ”Gør det selv” mand, og har mod på at installere en luft til luft-varmepumpe selv, så er der faktisk flere ting, du gerne selv må lave ved en installation af varmepumpe. Du må eksempelvis selv montere inde- og udedelen, men du må ikke selv forbinde delene. Det skal der en autoriseret el-installatør til.

Der findes mange forskellige løsninger, størrelser og ekstra tilbehør til en luft til luft-varmepumpe, så er du usikker på, hvilken der passer til netop din bolig, anbefaler vi, at du kontakter en fagmand. Han kan hjælpe og vejlede dig og samtidig fortælle dig, hvad du selv må lave.

Jordvarmepumpe

En jordvarmepumpe eller et jordvarmeanlæg, som det også kaldes, opvarmer luften og brugsvandet i din bolig. Det gør den ved hjælp af den energi, der er lagret i jordens øverste lag fra solen. Skal du bygge nyt hus, vil en jordvarmepumpe være et særdeles godt valg, da jordvarme er en miljøvenlig og driftssikker varmekilde. Eneste minus er, at jordvarmepumpen er den dyreste af dem alle at få installeret.

Udskiftning af din gamle varmepumpe

jordvarmeEr din varmepumpe mere end 15 år gammel, kan det være fordelagtigt at skifte selve varmepumpen. En ny og mere effektiv varmepumpe kan sænke forbruget yderligere og dermed også din varmeregning. Den oprindelige rørføring kan som ofte genbruges, og det er derfor kun pumpen, der skal skiftes.