Gør kælderen brugbar med et sundt indeklima
Mange danskere har en kælder, som ikke bliver brugt til andet end rod og opbevaring, fordi den ikke er isoleret korrekt. På den måde får man altså ikke det maksimale ud af en boligs kvadratmeter, da kælderen dermed ikke kan bruges som værelser ligesom den øvrige del af huset.
Flere og flere vælger derfor at udgrave den eksisterende kælder. På den måde får man mulighed for at isolere kælderens gulv og holde fugt væk, og det bliver derfor en mulighed at opholde sig i kælderen uden at gå på kompromis med sundheden, og det kan være ret så belejligt, hvis man mangler plads.
Det er naturligvis et stort stykke arbejde at grave en eksisterende kælder dybere, og det er derfor vigtigt, at man gør op med sig selv, om det kan betale sig. Om det er tilfældet afhænger af formålet med at grave kælderen dybere. Hvis man mangler mere plads og pladsen vel og mærket skal bruges til beboelse, så er det afgørende, at der er et sundt indeklima i kælderen – og det kræver dermed en udgravning. Hvis det blot skal bruges som hobbyrum, vaskerum eller motionsrum, så kan der måske være andre muligheder som bedre kan betale sig.
Et godt indeklima er et plus
For at opholde sig i kælderen uden det er sundhedsskadeligt, er det afgørende, at der er et godt og sundt indeklima. Hvis du har en kælder, der ikke er fugtig, kan det komme dig til gode, hvis du på et tidspunkt står og skal sælge boligen. Mange købere bliver nemlig afskrækket af en fugtig kælder med dårligt indeklima.
Man skal naturligvis gøre op med sig selv, om det kan betale sig – både økonomisk og med de mange timers arbejde, der skal lægges i en udgravning af kælderen. Prisen på en sådan omgang afhænger af mange forskellige faktorer. Det kommer nemlig an på hvor meget du kan gøre selv, og hvor dybt der skal graves.
Det vigtigste er fundamentetunderstøbning i kælderen, og det kan koster op mod 8000 kroner per løbende meter. Man skal altså indhente tilbud, der passer specifikt til kælderen for at man kan finde ud af præcis hvad sådan et projekt vil koste.
Det skal du huske
Der er mange opgaver forbundet med at skulle udgrave kælderen. Det handler først og fremmest om at lægge en plan om hvor kloakker og installationer skal være. I nogle tilfælde kan det være en fordel at forny kloakken, når man i forvejen har gang i en udgravning. I nogle tilfælde skal vandrør og ledninger flyttes, hvilket man selvfølgelig skal være klar over, inden man går i gang.
Når planlægningen er klaret, går selve gravearbejdet i gang. Det er vigtigt at få hjælp at professionelle, når det handler om understøbningen, da det kræver forskellige beregninger.
Når man graver ud er det vigtigt, at man er opmærksom på, at fundamentunderstøbning kun kan ske 1 og maximalt 2 steder om dagen, og det er vigtigt, at man aldrig gør det lige ved siden af hinanden. Når der skal understøbes fundament bliver jorden gravet ud under fundamentet i stykker på omkring 1 meter ad gangen.