Selvgjort.nu
  • Forside
  • Bolig
  • Indretning
  • Have
  • Værksted
  • Om Selvgjort.nu
  • Kontakt os
  • Menu Menu
meget rodet garage

Opbevaring, opbevaring, opbevaring

Sponsored

Opbevaringsplads. Noget, man aldrig kan få for meget af i boligen. Det er i hvert fald sjældent, man hører om det.

Fornuftig opbevaring handler om at udnytte den givne plads bedst muligt. Gå rundt og find ud af, hvad du har at gøre med. Er der en væg, der ikke er udnyttet eller plads under en trappe?

Opbevaring af tøj

I soveværelset kan det ofte være trangt med opbevaring af tøj. Har du ikke mulighed for at udleve din drøm om et walk-in closet, men gulvplads, kan du få dig et tøjstativ eller lave dit eget ved at hænge fx wires, reb eller kæder fra loftet og vikle dem omkring en træstang eller tyk gren.

Hemmeligheden eller i hvert fald grundidéen bag flot åben opbevaring er ORDEN. Begynd med at sortere i dit tøj. Bruger du alt, hvad du har i skabet? Næppe. Sælg eller aflevér det tøj, du ikke længere går med, til genbrug.

Brug en kommode til små ting som strømper, undertøj og accessories. Mangler du en kommode? Der findes et hav af forskellige modeller og i forskellige prisklasser, så der er også en til dig. Miks åben og lukket opbevaring, det giver liv og variation. Brug åben til det særlige, du gerne vil kigge på og vise frem, og lukket til det, du ikke vil se på, altså rodet.

Skoopbevaring

Har du mange sko, sneakers eller stilletter? Hylder og skokasser er en god mulighed. Skokasser kan stables i skabet. Hvis du er fan af enkelthed, så gå efter ens skokasser, eventuelt ensfarvede. Vil du gerne have dine sko fremme, men de skal fylde mindst muligt, er eksempelvis IKEAs billedhylder en genial ide, fordi de ikke går ret langt ud fra væggen. Skoene kan enten stå med snuden nedad eller opad.

Dimser og dutter

Få samlet alle synlige småting, smykker, hår-accessories osv. i forskellige æsker, krukker og kasser. Er pladsen minimal, er det en god idé at finde kasser, der kan stables på en hylde eller kommode. Det er meget nemmere at holde orden med flotte æsker, og de pynter samtidig. Miks smukke mønstre med ensfarvede, så de giver et frisk pust i indretningen. Du kan finde æsker fra fx HAY, i Søstrene Grene, NETTO, Tiger, eller brug gamle skoæsker og give dem nyt liv med fx bogbind. Der er mange muligheder. Du kan også bruge kurve til opbevaring, hvis du har en mere nordisk og bæredygtig stil, kan du bruge kurve. De har et afslappet og naturligt look, og så er de fleksible og nemme at flytte rundt med.

Byggede løsninger – ja tak

Når du skal bygge nye opbevaringsløsninger, er det en rigtig god idé at få styr på, hvordan det skal anvendes. Skal det være nemt at komme til, eller er det mere sæsonopbevaring til eksempelvis vintertøj- og udstyr? Skal der stå strygebræt og støvsuger eller noget i et mindre format som gummistøvler og paraply? Jo flere ting, du overvejer og stiller spørgsmål til, jo nemmere gør du opgaven, om det er en færdigkøbt løsning eller du selv skal i gang med værktøjet.

Ophængte reoler og bogkasser er både populære, smarte og praktiske. Især på kontorer og værelser, så du har ting væk fra gulvet, og det er nemmere at gøre rent. Især på børneværelser, hvor rod altid samler sig på gulvet. Udover vægreoler, så sørg for opbevaring til legetøj, så det nemt kan ryddes op i kurve, spande eller kasser. Tip: Sæt hjul under kasserne, så de er nemme at flytte rundt på.

Ekstern opbevaring

Hører du til dem, der altid mangler opbevaringsplads? Måske bor du i en lille lejlighed med din kæreste, eller også har I samlet ting sammen gennem et helt liv, som ikke skal ud. Så overvej muligheden for at leje et depotrum i nærheden af, hvor I bor. Det kan I altid gå til og fra, som I har lyst til, og I kan hente tingene hjem igen og sætte andre ting derud, som det passer jer. Hvis jeres hjem er kommet til at bære præg af mange års indsamling, kan det give meget luft og ro for øjet at få pakket noget af det hele væk og sat til opbevaring.

Der findes efterhånden mange af disse eksterne depotrum, som kan lejes til en rimelig sum penge og som regel med en rimelig opsigelsesperiode på blot den løbende måned. Er du en af dem, der bor midt inde i byen af eksempel Aarhus? Så findes der masser af opbevaringmuligheder i nærheden – der er både depotrum i eksempelvis Randers, Aarhus og Hadsten.

https://selvgjort.nu/wp-content/uploads/rodet-opbevaring.jpg 430 1500 Redaktionen /wp-content/uploads/logo.png Redaktionen2016-06-29 09:55:572023-06-19 10:41:17Opbevaring, opbevaring, opbevaring
Populære
  • Gamle landbrug
    Gamle landbrug er oplagte gør-det-selvprojekter for de...8. januar 2019 - 12:51
  • renovering-af-hus
    Istandsættelse af boligen inden salg: Dette skal du renovere...15. oktober 2020 - 11:58
  • toilet-der-loeber
    Sådan fikser du selv et toilet der løber21. juli 2020 - 12:55
  • tjek-for-utaet-tag
    Utæt tag? Sådan tjekker du og fikser det30. maj 2020 - 11:27
Nye
  • grøn græsplæne have
    5 gode råd til at vedligeholde din græsplæne4. juli 2023 - 13:15
  • Stålskorstene: En omfattende guide til gør-det-selv folket
    Stålskorstene: En omfattende guide til gør-det-selv f...28. juni 2023 - 11:06
  • Udendoers gaspejs
    Brug af gaspejse udendørs: Gode tips og råd til hygge...30. maj 2023 - 14:07
  • Røg fra skorsten
    Sådan gør du din skorsten mere effektiv og skaber et bedre...15. maj 2023 - 16:05
Kommentarer
Tags
Biopejs bolig boligkøb advokat boligsalg brændeovn byg selv ejendomsmægler energi Gaspejs gulvvarme have hundegård hussalg håndværkertilbud køb af ældre bolig miljøvenlig oliefyr renovering af badeværelse Renovering af bolig renovering af ældre bolig Reparation af toilet robotplæneklipper salg selvsalg skorsten tag tilstandsrapport utæt tag varmepumpe varmeregning vin vvs økonomi
© Selvgjort.nu | en del af Reboot Media Beskyttet af UlovligKopiering.dk | Copyright service | Bliv annoncør
Link to: Grønt og hygge på altanen Link to: Grønt og hygge på altanen Grønt og hygge på altanenaltankasse med krukker Link to: Vedligeholdelse af træhavemøbler Link to: Vedligeholdelse af træhavemøbler træ havestol med krukkerVedligeholdelse af træhavemøbler
Scroll to top Scroll to top Scroll to top