Selvgjort.nu
  • Forside
  • Bolig
  • Indretning
  • Have
  • Værksted
  • Om Selvgjort.nu
  • Kontakt os
  • Menu Menu
Gaspejs

5 vigtige ting du skal være opmærksom på, inden du investerer i en gaspejs

Sponsored

Gaspejse er blevet et populært alternativ til brændeovne, og tiltrækker mange husejere på grund af deres eksklusive design, gode effektivitet, store brugervenlighed og minimale vedligeholdelse. Vil du gerne skabe en behagelig varme i dit hjem og samtidig tilføje et hyggeligt og dekorativt element til din bolig, er en gaspejs da også et rigtigt godt valg.

Inden du investerer i en gaspejs, er der dog nogle vigtige overvejelser du bør gøre dig. Herunder har vi samlet fem ting du skal være opmærksom på, inden du beslutter dig for at investere i en gaspejs til dit hjem.

En professionel skal foretage installationen

Selvom du måske er en dygtig gør-det-selv entusiast, er det vigtigt at være opmærksom på, at du ikke selv må udføre installationen af din gaspejs, medmindre du har en gascertificering. Det skyldes, at installationen af en gaspejs indebærer arbejde med gasforbindelser og elektriske forbindelser, som kræver professionel hjælp.

Du skal derfor have en autoriseret gasinstallatør eller en certificeret VVS-installatør, som har gascertificering, til at foretage montering og installation af din gaspejs. Efter installationen skal der foretages et sikkerhedstjek af gaspejsen for at sikre, at pejsen lever op til de krav og regler, som Sikkerhedsstyrelsen har forelagt.

En gaspejs kræver ikke en traditionel skorsten

En af fordelene ved gaspejse er, at de, i modsætning til brændeovne, ikke kræver en traditionel høj skorsten. Dette giver større fleksibilitet i forhold til placering af pejsen i boligen. En gaspejs kræver dog ventilation, og for at udlede forbrændingsgasser i den frie luft skal der installeres et aftræk enten gennem taget, facaden eller en eksisterende skorsten.

Aftrækket har til formål både at trække frisk luft ind og samtidig sende afbrændingsgasserne ud. Dermed undgår du, at gasserne bliver ledt ud i rummet i boligen.

Skorsten

Der findes flere forskellige typer gaspejse

En gaspejs er ikke bare en gaspejs. Der findes flere forskellige typer gaspejse, herunder indbygningspejse, fritstående gaspejse, tunnelpejse og hjørnepejse, der passer på forskellige måder ind i hjemmet. Inden du anskaffer dig en gaspejs, er det således en god idé at overveje, i hvilket rum pejsen skal være, og hvordan du ønsker, at pejsen skal placeres i det pågældende rum.

Tænk både over dine ønsker og behov i forhold til design og æstetik, samtidig med at du tager højde for de pladsmuligheder der er i forhold til placering af pejsen i rummet.

Du kan vælge mellem naturgas eller flaskegas

Gaspejse kan enten opvarme med naturgas eller flaskegas. Har du allerede naturgas i hjemmet, kan dette være den bedste og mest bekvemmelige løsning. Har du derimod ikke naturgas, kan flaskegas være den mest økonomiske løsning.

Vælger du en gaspejs, der skal tilkobles flaskegas, skal du dog være opmærksom på, at der er nogle specifikke regler og krav i forhold til opbevaring af flaskegas. Disse indebærer blandt andet, at der skal være mulighed for udluftning og ventilation, der hvor gasflasken er placeret, og at gasflasken ikke må placeres under terræn.

Inden du investerer i en gaspejs, er det således en god idé at overveje, om du ønsker, at gaspejsen skal tilkobles flaskegas eller naturgas, og dernæst undersøge hvilke gaspejse, der lever op til dette.

Det er en god idé med et serviceeftersyn

Gaspejse er nemmere at vedligeholde end brændeovne, og er som udgangspunkt sikre at benytte, så længe  man følger anbefalingerne for anvendelse, sikkerhed og vedligeholdelse. For at sikre en optimal effektivitet er det dog en god idé at rengøre gaspejsen med jævne mellemrum. Derudover anbefales det at få et årligt serviceeftersyn af gaspejsen for at sikre, at gaspejsen fungerer optimalt.

Et servicetjek af din gaspejs kan blandt andet omfatte fejlsøgning, tjek af brænder og gastryk, tjek af installation og montering, tjek af tænding og slukning samt rengøring af glas og pynt i gaspejsen.

https://selvgjort.nu/wp-content/uploads/Gaspejs.jpg 417 736 Redaktionen /wp-content/uploads/logo.png Redaktionen2023-03-22 12:17:242023-06-19 08:09:295 vigtige ting du skal være opmærksom på, inden du investerer i en gaspejs
Du ville måske også kunne lide
Udendoers gaspejs Brug af gaspejse udendørs: Gode tips og råd til hygge i haven
Populære
  • Gamle landbrug
    Gamle landbrug er oplagte gør-det-selvprojekter for de...8. januar 2019 - 12:51
  • renovering-af-hus
    Istandsættelse af boligen inden salg: Dette skal du renovere...15. oktober 2020 - 11:58
  • toilet-der-loeber
    Sådan fikser du selv et toilet der løber21. juli 2020 - 12:55
  • tjek-for-utaet-tag
    Utæt tag? Sådan tjekker du og fikser det30. maj 2020 - 11:27
Nye
  • grøn græsplæne have
    5 gode råd til at vedligeholde din græsplæne4. juli 2023 - 13:15
  • Stålskorstene: En omfattende guide til gør-det-selv folket
    Stålskorstene: En omfattende guide til gør-det-selv f...28. juni 2023 - 11:06
  • Udendoers gaspejs
    Brug af gaspejse udendørs: Gode tips og råd til hygge...30. maj 2023 - 14:07
  • Røg fra skorsten
    Sådan gør du din skorsten mere effektiv og skaber et bedre...15. maj 2023 - 16:05
Kommentarer
Tags
Biopejs bolig boligkøb advokat boligsalg brændeovn byg selv ejendomsmægler energi Gaspejs gulvvarme have hundegård hussalg håndværkertilbud køb af ældre bolig miljøvenlig oliefyr renovering af badeværelse Renovering af bolig renovering af ældre bolig Reparation af toilet robotplæneklipper salg selvsalg skorsten tag tilstandsrapport utæt tag varmepumpe varmeregning vin vvs økonomi
© Selvgjort.nu | en del af Reboot Media Beskyttet af UlovligKopiering.dk | Copyright service | Bliv annoncør
Link to: Brændeovn, gaspejs eller biopejs – Hvad skal du vælge? Link to: Brændeovn, gaspejs eller biopejs – Hvad skal du vælge? Brændeovn, gaspejs eller biopejs – Hvad skal du vælge?Braendeovn, gaspejs og biopejs Link to: 9 typer af vintilbehør til dit hjem Link to: 9 typer af vintilbehør til dit hjem vintilbehør9 typer af vintilbehør til dit hjem
Scroll to top Scroll to top Scroll to top