Glucosamin kan udskyde slidgigten og forlænge den aktive tid i værkstedet

Selvom sygdommen artrose har fået navnet slidgigt på dansk, er det danske navn ikke så præcist. Det indikerer nemlig, at hvis man arbejder hårdt, slider man sig selv op, og det er ikke tilfældet, selvom der nogle gange er en sammenhæng.

Slidgigt er primært aldersbestemt og bestemt ud fra ens gener, men der er faktorer, som kan spille ind. Nogle former for arbejde medfører nemlig en forhøjet risiko for slidgigt bestemte steder, og det er ikke godt for leddene at belaste dem på uhensigtsmæssige måder.

Det kan man nu let komme til, når man står ude i værkstedet og skruer i noget motor eller skal sætte nogle tunge ting sammen.

Derfor kan man godt risikere at øge sin egen risiko for at få gigt hurtigere, hvis man ikke bruger hensigtsmæssige måder at arbejde på, når man roder i værkstedet.

Styrk brusken omkring leddene med glucosamin

I grove træk handler slidgigt om, at brusken omkring leddene bliver nedbrudt i en sådan grad, at delene i leddene kommer til at skurre op ad hinanden. Det gør ondt, fordi det er knogle mod knogle, og det er de ikke bygget til.

En måde at bekæmpe den nedbrydning på er ved at tage piller med glucosamin. Glucosamin er et stof, der findes naturligt i kroppen, som bruges til at opbygge brusk.

Ved at give kroppen noget glucosamin, som i øvrigt ikke lige kan fås gennem kosten, giver man kroppen de bedste betingelser for at vedligeholde den brusk, der beskytter leddene.

Der er ikke helt enighed om, hvorvidt glucosamin egentlig virker, fordi nogle forskere mener at have fundet ud af, at stoffet er effektivt, mens andre mener, at det ikke er. For mange er det springende punkt det følgestof, som binder glucosaminen. I nogle produkter er det svovl, som ser ud til at virke, og i andre produkter er det andre stoffer, som ser mindre effektive ud.

Glucosamin fra Europa er primært lavet med svovl.

Tidligere skader kan have en effekt

Hvor hårdt arbejde ikke har en direkte effekt som sådan, så har tidligere skader med sikkerhed en effekt. Ledskader betyder en øget risiko for slidgigt, hvor skaden er sket, også selvom det er mange år siden, man fik skaden. Det siger eksempelvis Gigtforeningen.

Går man og arbejder meget i sit værksted, kan man let komme ud for at få bøjet en finger forkert eller bære noget på en uheldig måde, så man kan få enten et brud, en forstrækning eller en forstuvning.

Det er sådan noget som det, der gør, at man potentielt kan være i større risiko for at få slidgigt med tiden, hvis man bruger meget tid i værkstedet. Der kan let ske uheld, store som små, som kan have betydning for, om man udvikler gigt på et senere tidspunkt.

Derudover skal man være opmærksom, hvis man har andre gigtsygdomme. Andre gigtformer kan have en indflydelse på den måde, leddene fungerer og slides, og det kan være med til at fremkalde slidgigt hurtigere, end det måske ellers ville være opstået, hvis man ikke var ramt af andre gigtformer.