Kolonihave – et moderne fristed i byen
De unge kæmper for at købe kolonihaver, og der er flere steder ventelister på flere år. De seneste 8-10 år har de danske kolonihaver fået flere og yngre ejere.
Haveforeningerne har fået flere beboerne, end de plejer, og der er sket en fornuftig udvikling. Men nu er udviklingen så småt gået i stå, og køberne står i kø. Der er ganske enkelt få haver til salg, fordi de bliver solgt med det samme. Køberne er samtidig blevet yngre siden 2006, hvor andelen af ejere under 40 år er steget med 25 procent. 2/3 af kolonihaveejerne bor i Region Hovedstaden eller andre store byer. Især områderne tæt på storbyerne er populære, og nogle ventelister er på knap 10 år.
I Aarhus er kolonihaver ligeledes meget populære blandt de unge mennesker, der bor i byen, og som måske er kommet dertil for at studere, men som har været vant til at have have og luft om ørene, hvor de kom fra. Har man ikke held med at finde noget i Aarhus by, kan man prøve at forhøre sig hos eksempelvis en ejendomsmægler i Randers, der kan have kortere ventetid end i Aarhus, og hvor der trods alt kun er 30 minutter til med toget.
Retro – tilbage til rødderne
Flagstang med vimpel, små krydderurtebede, blomster bede og hjemmedyrkede grøntsager er i høj kurs i og omkring storbyerne i Danmark. Folk er vilde med gør-det-selv-trenden i forhold til indretning i hjemmet, men også i forhold til råvarer og krydderier.
Det er eksempelvis blevet utroligt populært at fremstille egen hyldeblomstsaft, marmelade fra egne bær og bikse en kold kartoffelsalat sammen med hjemmeopgravede kartofler fra haven drysset med purløg fra bedet. Indretningen er ofte retro-inspireret, da det er både er super hyggeligt, sjovt, anderledes og ikke mindst billigt. Mange finder glæde i genbrugsbutikker og Den Blå Avis, og indretter med billige og sjove loppefund. Det kan være alt fra lamper, gulvtæpper, stole, plastikservice og pynteting, der skaber rammerne for hyggen.
Alternativ bolig
En kolonihave er for mange danskere alternativet til at flytte væk fra byens puls for få luft og grønt omkring sig. Tidligere, for en generation siden, var det et typisk mønster, at man boede i byen som studerende, for derefter at flytte til forstæderne for at etablere familie med villa, Volvo og vovhund. Mange købte en kolonihave som en slags nødløsning, fordi det var ikke var økonomi til andet.
I dag bliver mange i byen fx i lejligheder, men har en kolonihave for at kombinere storbylivsstilen med en have og at få et fristed for børnefamilierne. På den måde kan forældrene give deres børn et forhold til have og natur uden at flytte fra byen. Mange børn har stor glæde af hjælpe til med at plante og se, hvordan tingene gror og bliver til, for eksempel, tomater og gulerødder.
Et godt råd er at have middel mod myggestik stående i kolonihaven, da man nemt risikerer at få myggestik på de lange sommeraftener i kolonihaven.
Tilfredsstillelse ved manuelt arbejde
Kolonihaver betyder også arbejde, da selve haven og eventuelt huset skal vedligeholdes. Men denne type arbejde er for mange afslappende, fordi det er så enkelt, håndgribeligt og taknemmeligt. Folk med abstrakte opgaver, der typisk foregår indendørs, får brugt deres krop og sanser helt anderledes, end når de sidder foran en skærm størstedelen af deres arbejdsdag.
Mange har et specialiseret arbejde, hvor de beskæftiger sig med en lille del af et større projekt. Ved at anlægge krydderurte- og højbede, plante buske, klippe hæk, og hvad man nu ellers kan finde på i frodigt paradis på få kvadratmeter, kan man opleve en helt anden helhed og tilfredsstillelse. Tingene bliver lavet fra bunden med egne hænder.
