Selvgjort.nu
  • Forside
  • Bolig
  • Indretning
  • Have
  • Værksted
  • Om Selvgjort.nu
  • Kontakt os
  • Menu Menu
Indbygget biopejs i hjemmet

Sådan installerer og monterer du selv din biopejs

Sponsored

 

Overvejer du at investere i en biopejs, eller har du for nylig købt en biopejs, er det en god idé at vide, hvordan den sættes op. Dette gælder særligt, hvis du selv ønsker at montere din nye biopejs, og derfor har brug for viden om, hvordan du installerer pejsen korrekt og sikkert.

I modsætning til gaspejse behøver du ikke få foretaget installationen af biopejsen en autoriseret montør, men kan sagtens foretage installationen selv. Dette kræver dog, at du har det nødvendige værktøj og udstyr til at foretage monteringen.

Herunder kan du læse om, hvorfor en biopejs er et godt valg, når du ønsker at skabe varme og hygge i hjemmet på en miljøvenlig og stilfuld måde. Derudover giver vi nogle tips til, hvordan du monterer din biopejs, så du kan nyde godt af din nye varmeløsning.

Hvorfor er en biopejs et godt valg?

Biopejse er et godt og miljøvenligt alternativ til traditionelle brændeovne. En biopejs bruger bioethanol som brændsel, og behøver dermed ikke aftræk, da bioethanol giver en ren afbrænding, og der derfor hverken opstår røg eller sod. Når du vælger en biopejs, er det derfor ikke nødvendigt med en skorsten, hvilket gør placeringen af biopejsen mere fleksibel.

Biopejse findes desuden i flere forskellige modeller, og du kan derfor vælge mellem flere forskellige typer, alt efter hvor pejsen skal placeres. Du kan blandt vælge mellem indbyggede biopejse, fritstående biopejse og udendørs biopejse.

Vælger du en moderne biopejs kan du desuden placere den der, hvor du ønsker. Det kan være i reolen i stuen eller på bordet i badeværelset. Med en moderne biopejs får du således ikke kun et møbel, der skaber en varm og hyggelig atmosfære, du får også en stilfuld varmeløsning med et elegant, minimalistisk design, der pynter flot i hjemmet.

Når du har valgt og købt den biopejs du gerne vil have i dit hjem, er det tid til at foretage installationen og monteringen.

Montering af biopejs – sådan gør du

Montering af biopejs

For at få mest mulig glæde og varme ud af din biopejs, er det vigtigt, at du sørger for, at den er monteret korrekt. Montering af en biopejs er forholdsvist nemt, og det er dermed også en opgave du selv kan klare, hvis blot du følger den medfølgende vejledning.

Vælg den rette placering

Inden du går i gang med installation og montering af din biopejs, skal du først vælge den rigtige placering. Det er vigtigt, at du vælger en placering, hvor der er en god sikkerhedsafstand til brandbare materialer, herunder gulvtæppe, sofa og gardiner.

Vær opmærksom på at biopejse aldrig bør placeres i soveværelset eller i rum, som ligger under jordhøjde. I vejledningen til biopejsen vil det fremgå, hvad minimumsafstanden til underlag og andre brandbare materialer er.

Sørg for ventilation

Selvom en biopejs ikke udleder røg og aske, skal der stadig være mulighed for ventilation. I installationsvejledningen vil det fremgå, hvilke krav der er til ventilationen. I meget små rum vil den lille mængde CO2, som bioethanol udleder ved afbrænding, kunne blive omdannet til kulilte. Derfor er det vigtigt, at følge sikkerhedsanvisningerne i forhold til ventilation og rummets størrelse for at undgå dette.

Opsæt biopejsen

Hvordan du skal installere og montere biopejsen afhænger i høj grad af, om din biopejs skal indbygges i væggen, eller om den er fritstående. Er det en indbygget biopejs skal pejsen installeres i væggen på baggrund af nogle mål, som fremgår i brugsanvisningen.

Her er det vigtigt at være opmærksom på, at biopejsen ikke må placeres under TV eller billeder. Ved en indbygget biopejs kan det være en god idé at få en håndværker til at stå for installationen, så du sikrer dig et flot resultat på væggen.

Er det et brændkar, som skal indbygges løst i væggen, skal du skære et hul i væggen, som du kan sænke biopejsen ned i – lidt ligesom ved en håndvask. Her vil det også fremgå af vejledningen, hvilke mål det skal være.

Ved en fritstående biopejs kræves der ikke særligt meget i forhold til montering, da du blot kan placere pejsen, der hvor du ønsker det.

Påfyld brændstoffet og tænd for pejsen

Biopejse bruger bioethanol til afbrænding. Inden du antænder din biopejs, er det således vigtigt at sørge for at påfylde bioethanol på pejsen. Dette gør du ved at hælde brændstoffet ned i beholderen/brænderen til du kan se, at den er fyldt.

Derefter skal du blot tænde for pejsen ved hjælp af en langhalset lighter. På nogle typer biopejse er det muligt at regulere flammerne, så du får den varme og det flammebillede du ønsker. Brændetiden er på omkring 5 timer, men afhænger af, hvilken model du har.

https://selvgjort.nu/wp-content/uploads/Indbygget-biopejs-i-hjemmet.jpg 417 736 Redaktionen /wp-content/uploads/logo.png Redaktionen2023-02-28 19:01:592023-06-19 08:10:38Sådan installerer og monterer du selv din biopejs
Du ville måske også kunne lide
Pejs i stue Sådan omdanner du din eksisterende traditionelle pejs til en biopejs
Populære
  • Gamle landbrug
    Gamle landbrug er oplagte gør-det-selvprojekter for de...8. januar 2019 - 12:51
  • renovering-af-hus
    Istandsættelse af boligen inden salg: Dette skal du renovere...15. oktober 2020 - 11:58
  • toilet-der-loeber
    Sådan fikser du selv et toilet der løber21. juli 2020 - 12:55
  • tjek-for-utaet-tag
    Utæt tag? Sådan tjekker du og fikser det30. maj 2020 - 11:27
Nye
  • grøn græsplæne have
    5 gode råd til at vedligeholde din græsplæne4. juli 2023 - 13:15
  • Stålskorstene: En omfattende guide til gør-det-selv folket
    Stålskorstene: En omfattende guide til gør-det-selv f...28. juni 2023 - 11:06
  • Udendoers gaspejs
    Brug af gaspejse udendørs: Gode tips og råd til hygge...30. maj 2023 - 14:07
  • Røg fra skorsten
    Sådan gør du din skorsten mere effektiv og skaber et bedre...15. maj 2023 - 16:05
Kommentarer
Tags
Biopejs bolig boligkøb advokat boligsalg brændeovn byg selv ejendomsmægler energi Gaspejs gulvvarme have hundegård hussalg håndværkertilbud køb af ældre bolig miljøvenlig oliefyr renovering af badeværelse Renovering af bolig renovering af ældre bolig Reparation af toilet robotplæneklipper salg selvsalg skorsten tag tilstandsrapport utæt tag varmepumpe varmeregning vin vvs økonomi
© Selvgjort.nu | en del af Reboot Media Beskyttet af UlovligKopiering.dk | Copyright service | Bliv annoncør
Link to: Alt du skal vide når du skal have udarbejdet en tilstandsrapport Link to: Alt du skal vide når du skal have udarbejdet en tilstandsrapport Alt du skal vide når du skal have udarbejdet en tilstandsrapportUdarbejdelse-af-tilstandsrapport-paa-hus Link to: Byg selv skorsten – kender du reglerne? Link to: Byg selv skorsten – kender du reglerne? SkorsteneByg selv skorsten – kender du reglerne?
Scroll to top Scroll to top Scroll to top